Gruppe-terapeutiske Vægtabsforløb

Gruppeterapeutisk vægttabsforløb

Et gruppeterapeutisk vægttabsforløb er for dig, der gerne vil slippe fri fra slankekursmentaliteten og få et balanceret og afslappet forhold til mad.

Forløbet vil hjælpe dig med at bygge bro, mellem det du ønsker at gøre, og det du rent faktisk gør, så du kan opnå det vægttab, som du måske drømmer om.

Du vil opnå en forståelse for dine biologiske overlevelsesmekanismer og dit vane-system. Du vil få en biologisk og psykologisk forståelsesramme, for hvorfor du handler, som du gør, og hvordan du kan komme til at handle på en ny måde, som får dig i retning af det liv, du gerne vil leve.

Hvad kræver det af mig?

Du skal være klar til at lægge slankekurene helt på hylden og parat til at arbejde i dybden, med de psykologiske mekanismer, som kan ligge til grund for, at du endnu ikke har haft succes med at opnå et varigt vægttab. Hvor meget man ønsker at dele ud af sig selv i gruppen, er naturligvis ganske op til en selv. Tidligere deltagere giver udtryk for at opleve en stor tryghed i mine gruppeterapeutiske vægttabsforløb, hvor deltagerne har haft stor glæde og værdi af at kunne spejle sig i hinanden og deres almenmenneskelige problematikker.

Forløbets indhold

I starten af forløbet vil alle gruppedeltagere skulle identificere og arbejde med hvilke værdier i livet, der skal være retningsgivende for deres vægttabsforløb. Der arbejdes ud fra en værdibaseret tilgang fremfor en målorienteret tilgang – det er derfor ikke tallet på vægten som er i centrum, men derimod at komme til at leve det liv, som du ønsker at leve. Hvis du ønsker succes med et varigt vægttab, så skal vægttabsforløbet tilrettes individuelt og være i overensstemmelse med dine værdier, så det passer til DIG.
Du lærer, hvordan du frigør dig fra destruktive selvbilleder og begrænsende tanker om dig selv, så de ikke forhindrer dig at gøre det, der er vigtigt for dig.
Vi kommer vidt omkring vanernes psykologi, og hvordan du kan bruge denne viden konstruktivt. Du får et indblik i dit eget spisemønster, og hvilke psykologiske behov din spisning opfylder for dig.  Vi kommer til at beskæftige os med, hvad du skal gøre for at håndtere de svære følelser og situationer, som gør at du måske kommer til at spise mere eller andet, end det du ønsker.

Fokus er grundlæggende på at forstå, og konstruktivt håndtere, dit indre psykologiske univers, så du har bedre forudsætninger for at opnå et varigt vægttab. Derudover lærer du også, hvordan du på et praktisk niveau, kan sætte dit miljø op til bedre vægttabssucces.

Praktisk

Forløbet strækker sig over 12 uger, med 6 mødegange á 1,5 times varighed. (se aktuelle datoer for kommende forløb nedenfor)

Du vil få hjemmeopgaver, som du skal arbejde på mellem mødegangene.

Gruppen består af 4-8 personer*, som alle har et ønske om varigt vægttab og/eller et sundere forhold til kost og krop.  

Tilmeld dig ved at skrive til min mail: mail@sinesandberg.dk

Du kan læse mere om priser her.

*Ved for få tilmeldte, forbeholdes retten til at aflyse oprettelsen af holdet.

Kommende forløb:

Start torsdag d. 10.08.2023 kl. 17.30-19.00

Øvrige mødegange er altid torsdage kl. 17.30-19.00 på følgende datoer: 17.08., 31.08., 14.09., 05.10., 02.11. 

(Skulle du være forhindret i at deltage en mødegang, så er det muligt at få et individuelt resumé af indholdet).

Lokation: VitaParkvej 9, 4. sal. 8300 Odder.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte mig med disse.