Parterapi, Odder & Aarhus
Hvornår skal man søge parterapi?
At dele sit liv med en anden, på godt og ondt, kan til tider være svært, både for det enkelte individ i relationen, men også for parret som helhed.
Mange vælger at gå hver til sit når livet bider fra sig, men erfaringer viser, at hvis man investerer den rette tid og opmærksomhed, på alt det som sker mellem to mennesker, kan kærligheden vare ved – måske på en ny måde.
Det er ofte langt nemmere at søge hjælp inden problemerne er for fremskredne. Generelt kan alle par have gavn af et parforholds-tjek, som en fremtidssikring og styrkelse af parforholdet.
Hvad er parterapi?
I parterapi hos mig investerer I netop den tid, som kan være med til at hele og udvikle jeres relation, kærlighed og samarbejde i livet.
Når man har været sammen i mange år er ens adfærd i relationen ofte automatiseret, og man lægger ikke mærke til de vaner, man har pålagt sig igennem tiden. I terapien arbejder jeg med at bevidstgøre jeres adfærd og vaner, og jeg går bag om alt det subtile der sker imellem jer, for at give jer en dybere forståelse for hinanden.
Parterapi kan fungere som et værktøj til at opnå større forståelse for hinanden for derigennem at opnå højere tolerance for, og accept af, jeres forskelligheder. Målet med parterapi er at udvikle en relation, hvor man er hinandens medspillere i stedet for modspillere.
Praktisk om parterapi ved Sandberg Psykoterapi
En forudsætning for at indgå i parterapi er, at begge parter er motiverede for at deltage aktivt i forløbet.
I den første session er fokus, at jeg lærer jer at kende, og at jeg får et indblik i de problematikker, som I ønsker hjælp til. Første session er ligeledes en afstemning af kemi imellem os, da den rigtige kemi og tryghed i relationen er afgørende for et godt forløb. I skal føle jer trygge i mine hænder!
I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt, at den ene, eller begge parter, får mulighed for individuelle terapi-sessioner.
I er velkomne i min praksis i Odder såvel som i Aarhus C.
Jeg tilbyder ikke parterapi online.